Vi ved godt at plastikaffald i naturen fører til betydelig miljøforurening. Plastik nedbrydes meget langsomt og kan forblive i miljøet i hundreder til tusinder af år. Det kan forurene jord og vand, hvilket påvirker økosystemer og dyreliv. Mikroplastik, som dannes, når plastik fragmenteres, kan trænge ind i fødekæden og skade både dyr og mennesker. Derfor er vi i Danmark gode til at bortskaffe og genanvende plast.
Hvad er plast egentlig?
Plastik er en række forskellige materialer, som alle deler en væsentlig egenskab; deres polymeriske natur. Polymere er store molekyler, der dannes ved at forbinde mindre enheder sammen, ligesom byggesten.
Plastikkens brede anvendelighed har gjort det yderst værdifuldt og allestedsnærværende. For eksempel er det nu til stede i rigtig meget tøj og fodtøj (inklusive syntetiske fibre som polyester), sundhedspleje (engangsmedicinsk udstyr), mad og drikkevarer (emballage) og endda transport (flykomponenter).
Plastproduktionen er kraftig stigende. Blandt andet pga. følgende:
1. Befolkningsvækst
2. Økonomisk vækst, især i nye markeder (i Afrika syd for Sahara forventes plastforbruget i 2060 at være 6 gange større end i 2019)
3. Urbanisering, herunder byudvikling og livsstil (øget efterspørgslen efter engangsplast i udviklingslande)
4. Store teknologiske fremskridt, herunder udviklingen af computere og mobiltelefoner, som er blevet muliggjort af plastik.
Omfanget af problemet
Plastik har været kommercielt tilgængeligt siden 1907, men masseproduktionen begyndte først i 1952. Siden da er den årlige plastikproduktion næsten blevet 200-doblet. Når plastikaffald deponeres på lossepladser eller kasseres uansvarligt, lækkes store mængder af svært nedbrydelige plastmaterialer i naturen. Også i havene.
Hvor meget plastik ender i havene?
- Mindst otte millioner tons plastik ender i havene hvert år.
- Det anslås, at omkring 40 % af havoverfladen er dækket af plastaffald.
- Hvis vores plastforbrug og adfærd fortsætter, advarer forskere om, at der vil være mere plastik end fisk i havene så tidligt som i 2030.
Plastaffald
Næsten halvdelen af alt plastaffald (46%) smides på lossepladsen.
1.500 plastflasker smides væk hvert sekund på verdensplan.
Omkring 83 % af plastemballagen, der bortskaffes af husholdninger, er til mad- og drikkevareemballage.
Omkring 160.000 plastikposer bruges hvert sekund.
Hvad kan vi gøre?
Skal vi stoppe med at bruge plast?
Nej, men vi skal bortskaffe det korrekt og genanvende mest muligt. I Danmark gør vi godt. Det er der også andre lande der gør. Det afrikanske land Rwandas plastikpolitik er en af de mest avancerede og strenge i verden. I 2008 blev Rwanda et af de første lande til at forbyde brugen af engangsplastikposer. Denne lov dækkede produktion, import, salg og brug af disse plastikposer. I 2019 udvidede Rwanda forbuddet til at omfatte alle engangsplastikprodukter såsom flasker, sugerør, tallerkener og gafler. EU fulgte efter med flere plastforbud også.
Men... der er rigtig mange lande i verden der ikke har hverken viden om eller økonomisk kapacitet til at håndtere plastproblematikken. Her brændes plast af, det graves ned, det smides i havet/floden el det efterlades på gader og stræder. De steder skal vi hjælpe med viden og vi skal investere i affaldsopsamling, sortering og genanvendelse. Vi skal lære disse lande at behandle plastaffald som vi gør i Danmark og Rwanda.
Molly's Heart og plast
Alle vores store kurve får vi produceret i Senegal i bitte små landsbyer. Vi lærer kvinderne omkring affaldshåndtering, genanvendelse m.m. Og vi sikrer at den plast der bruges til kurvene udelukkende er bionedbrydeligt genbrugsplast. Vi får også mange kurve produceret med en "natur tråd" i siv, hvor vi ikke anvender plast overhovedet. Disse kalder vi "organic" kurve.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at vide mere, så sig endelig til. Du kan også tjekke dette link: https://viewpoint.bnpparibas-am.com/beyond-the-bottleneck-redesigning-our-relationship-with-plastic/
Kærligst, Birgitte