Servicevilkår
Kære kunde
Tak fordi du har valgt at handle hos os. Du skal vide, at du er med til at gøre en forskel for mennesker, der trænger til en hjælpende hånd.
Nedenfor kan du læse om de standardbetingelser, der er gældende i tilfælde af returnering og lignende.
Handelsbetingelser / Servicevilkår
Nedenstående betingelser gælder for alle køb af varer i Molly’s Heart online shop (www.mollysheart.dk). Samtlige oplysninger (herunder nærværende vilkår) i webshoppen og i forbindelse med afgivelse af ordren er på dansk og aftaler indgås på dansk.
Dansk lovgivning bestemmer betingelserne for handler indgået i Molly’s Hearts webshop, eventuelle tvister afgøres ved de danske domstole.
Disse handelsbetingelser skal accepteres af kunden i forbindelse med afgivelse af ordre, og vil altid være tilgængelige på www.mollysheart.dk. Vi opfordrer vores kunder til at læse handelsbetingelserne grundigt.
Betingelserne vil løbende blive ajourført (Sidst opdateret: 15. september 2026).
Selskabet bag www.mollysheart.dk er:
Molly’s Heart ApS,
Skærødvej 60, 3200 Helsinge
CVR: DK 43514083
Bestilling af varer
Endelig aftale mellem dig og Molly’s Heart ApS anses for indgået, når Molly’s Heart ApS har bekræftet ordren.
Hvis Molly's Heart ApS ikke er i stand til at opfylde din ordre, vil du blive kontaktet hurtigst muligt via e-mail.
Du er ansvarlig og bærer risikoen for, at de indtastede kundeoplysninger er korrekte, idet Molly's Heart ApS ikke efterfølgende validerer eller kontrollerer disse oplysninger.
Vi tager forbehold for udsolgte varer, trykfejl og evt. afgiftsændringer.
Priser og betaling
Den gældende pris er den, som på dagen for bestillingen er angivet i vores webshop ud for den pågældende varer. Alle opgivne priser er inkl. moms (p.t. 25 %). Vi forbeholder os ret til at ændre priserne med øjeblikkelig virkning.
Forsendelsesomkostninger er ikke inkluderet i prisen.
Til enhver bestilling af vare i www.mollysheart.dk bliver der tillagt et beløb til dækning af forsendelsesomkostninger medmindre andet er angivet (f.eks. at vi tilbyder fri fragt i forbindelse med en kampagne). Forsendelsesomkostningerne vil fremgå af ordreoversigten, som køber godkender inden endelig bestilling, samt af den ordrebekræftelse som sendes pr. mail efter accept af købet.
Molly's Heart ApS accepterer betaling med MobilePay, VISA-Dankort, MasterCard, Google Pay og Apple Pay.
Beløbet vil først blive trukket på din konto, når vi sender ordren.
Molly's Heart ApS krypterer alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med Quick Pay.
Bekræftelse af købet
Du vil, når du har afgivet dine betalingsinformationer og accepteret købet, modtage en ordrebekræftelse pr. e-mail.
Levering
Molly's Heart ApS har lavet aftale med egnede distributionsselskaber, om udbringning af ordren til den oplyste leveringsadresse. Det er en fordel, og vil sikre en hurtigere levering, hvis der på den oplyste leveringsadresse også kan modtages pakker i dagtimerne.
Leveringstiden for lagervarer er normalt 2–4 dage fra bestilling.
Da Molly's Heart ApS ikke kan garantere lokale udbringningsforhold, kan vi ikke med sikkerhed angive, hvornår ordren bliver leveret på den oplyste leveringsadresse.
Vi leverer p.t. i Danmark (ikke i Grønland og på Færøerne).
Fortrydelsesret
Når du handler på www.mollysheart.dk, har du 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager din vare.
Hvis din ordre består af flere varer, som leveres på forskellige tidspunkter, løber fristen fra den dag, du modtager den sidste vare.
Hvis du ønsker at fortryde dit køb, skal du give os besked inden udløbet af de 14 dage. Du kan skrive til os på kundeservice@mollysheart.dk.
Herefter har du yderligere 14 dage til at sende varen retur.
Varens stand ved returnering
Du må gerne pakke varen ud og undersøge den, som du ville kunne i en fysisk butik.
Hvis varen er blevet brugt eller håndteret mere end nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og funktion, kan det medføre en værdiforringelse. I så fald kan vi fratrække værdiforringelsen i det beløb, der tilbagebetales.
Vi anbefaler derfor, at varen returneres i bedst mulig stand og så vidt muligt i den originale emballage.
Returfragt
Når du gør brug af din fortrydelsesret, betaler du selv omkostningerne ved at sende varen retur til Molly’s Heart.
Du har ansvaret for varen, indtil vi har modtaget den, og vi anbefaler derfor, at du gemmer din kvittering eller anden dokumentation for returforsendelsen.
Tilbagebetaling
Når du fortryder hele dit køb, tilbagebetaler vi det beløb, du har betalt for varerne samt eventuelle omkostninger til vores billigste standardlevering.
Har du valgt en dyrere leveringsform end vores billigste standardlevering, tilbagebetales merprisen ikke.
Vi tilbagebetaler beløbet senest 14 dage efter, at vi har modtaget din besked om, at du ønsker at fortryde købet. Vi kan dog tilbageholde betalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller du har dokumenteret, at varen er sendt retur.
Tilbagebetalingen sker som udgangspunkt med samme betalingsmiddel, som du anvendte ved købet.
Annullering af en ordre
Hvis din ordre endnu ikke er afsendt, er du meget velkommen til at kontakte os på kundeservice@mollysheart.dk. Vi vil gøre vores bedste for at nå at annullere ordren.
Hvis ordren allerede er afsendt, gælder reglerne om fortrydelse og returnering ovenfor.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at undlade at hente eller modtage en pakke. Hvis du ønsker at fortryde købet, skal du også give os besked.
Reklamationsret
Du har 2 års reklamationsret i henhold til købeloven.
Hvis der er en fejl eller mangel ved varen, bedes du kontakte os på kundeservice@mollysheart.dk og beskrive problemet. Send meget gerne billeder samt dit ordrenummer eller en kopi af din ordrebekræftelse.
Hvis reklamationen er berettiget, finder vi sammen en passende løsning. Afhængigt af den konkrete situation kan det eksempelvis være ombytning, afslag i prisen eller tilbagebetaling.
En berettiget reklamation skal naturligvis ikke medføre udgifter til nødvendig returfragt for dig.
Vi beder dig kontakte os inden for rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen eller manglen. Reklamerer du inden for to måneder efter, at du har opdaget manglen, vil reklamationen altid være rettidig.
Returadresse
Molly’s Heart ApS
Skærødvej 60
3200 Helsinge
Vedlæg gerne ordrenummer, følgeseddel eller ordrebekræftelse, så vi hurtigt kan identificere din returnering.
Har du spørgsmål til en returnering eller reklamation, er du altid velkommen til at kontakte os på kundeservice@mollysheart.dk.
Behandling af personoplysninger - GDPR
Molly's Heart ApS er underlagt Databeskyttelsesforordningen, der regulerer al behandling af persondata i EU. Molly's Heart ApS er at betragte som dataansvarlig for de oplysninger der registreres om kunder og besøgende på www.mollysheart.dk. Ved køb på vores webshop accepterer du vores politik om beskyttelse af dine personoplysninger.
Molly's Heart ApS indsamler på forskellig vis oplysninger om dig i forbindelse med, at du anvender vores webshop. Nedenstående retningslinjer beskriver nærmere hvilken type informationer vi indsamler, hvordan vi behandler disse data, og hvem du kan kontakte såfremt du har spørgsmål eller kommentarer til vores retningslinjer.
Hvordan beskytter vi dine personoplysninger?
Det er vigtigt for Molly's Heart ApS, at dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt. Adgangen til alle registrerede kundedata i vores webshop er begrænset til betroede medarbejdere hos Molly's Heart ApS, og vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at afgøre om oplysninger om vores brugere håndteres forsvarligt og under stadig hensyntagen til kundens rettigheder.
Det er dog desværre ikke muligt at garantere 100 % sikkerhed ved dataoverførsler via Internettet. Når data sendes og opbevares elektronisk, er der altid en risiko for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til beskyttede data, før de når vores server. Så selvom Molly's Heart ApS forsøger at beskytte dine personlige oplysninger på bedste vis, kan vi ikke sikre eller garantere sikkerheden.
Du sender altså dine data på eget ansvar.
Hvilke oplysninger indsamler vi?
Molly's Heart ApS indhenter oplysninger om vores kunder på to måder: Gennem ’cookies’ (læs vores cookie-politik her (link)) og gennem registrering i vores webshop.
Formålet med at indsamle personlige oplysninger om dig som kunde, er at kunne sende dig nyhedsbreve (hvis du ønsker det), invitere dig til at deltage i konkurrencer, events m.m. samt at gøre det lettere for dig at bruge vores webshop ved genbestillinger. De oplysninger vi gemmer er primært informationer som e-mail, navn og adresse.
Ved køb i vores webshop udbeder Molly's Heart ApS sig dit navn, adresse, telefon nr. samt e-mailadresse, som er nødvendige for at effektuere ordren og som udelukkende anvendes til behandling af ordren. Informationerne transmitteres og lagres elektronisk på ukrypteret form i 5 år.
Du kan valgfrit få din e-mailadresse optaget på en mailingliste hos Molly's Heart ApS, således du løbende kan modtage nyheder og anden information fra Molly's Heart ApS. Denne service kan du til enhver tid og uden omkostninger tilmelde og afmelde.
Hvem deler vi personoplysningerne med?
Når du registrerer dig i vores webshop eller på anden vis opgiver oplysninger, videregiver eller sælger Molly's Heart ApS under ingen omstændigheder oplysninger, som kan forbindes med identificerbare individer til tredjepart uden din eksplicitte tilladelse. Ligesom logfiler og anden standardinformation heller ikke videregives til tredjepart.
Ændring af retningslinjer
Den hurtige udvikling af internettet kan gøre ændringer i vores behandling af private oplysninger nødvendige. Molly's Heart ApS forbeholder derfor ret til løbende at opdatere og ændre retningslinjerne i nærværende dokument. Når vi gør det, retter vi også datoen (sidst opdateret) øverst i dokumentet. I tilfælde af væsentlige ændringer giver Molly's Heart ApS dig besked ved at anbringe en meddelelse på en fremtrædende plads på vores webshop.
Din tilkendegivelse og ændring/sletning
Når du besøger vores webshop, accepterer du ovenstående retningslinjer.
Hvis dine personlige oplysninger ændrer sig, eksempelvis din e-mailadresse, eller hvis du ikke længere ønsker at bruge de tjenester som du har tilmeldt dig i vores webshop, er det muligt at opdatere eller slette dine personlige oplysninger ved enten at logge ind på din konto eller sende en e-mail til vores kundeservice på kundeservice@mollysheart.dk.