Er FN's 17 verdensmål kun for virksomheder?

Nej, absolut ikke. Det er for os alle. 

Hvad er FN's verdensmål?
FN's verdensmål er en global dagsorden for bæredygtig udvikling og adresserer nogle af verdens mest presserende udfordringer, såsom fattigdom, ulighed, klimaforandringer, biodiversitet og miljøødelæggelse.

Hvad er bæredygtig udvikling? 
Bæredygtig udvikling er vores samfunds og verdens udvikling, der imødekommer de nuværende behov uden at påvirke fremtidige generationers evne til at opfylde deres egne behov. Det handler om at finde en balance mellem sociale, økonomiske og miljømæssige hensyn for at sikre, at vores ressourcer og miljø bevares og beskyttes på lang sigt. Så vi overlader en verden til vores børn, som de kan leve i. 

Hvad kan jeg gøre som person? 
Vores handlinger og valg spiller en afgørende rolle. En meget større rolle end vi ofte tror. Når vi træffer bæredygtige valg kan vi direkte påvirke flere af målene, herunder mål om ansvarligt forbrug og produktion, klimaindsats, bekæmpelse af sult og fattigdom samt fremme af sundhed og velvære.

Når vi vælger at købe fra virksomheder, der har et stærkt fokus på social og miljømæssig bæredygtighed, sender vi et klart signal til markedet om, at der er efterspørgsel efter mere ansvarlige og bæredygtige produkter. Dette kan motivere virksomheder til at ændre deres forretningspraksis og producere mere bæredygtigt. Dvs. at virksomhederne tager ansvar for verdens udvikling.

Vi har som personer derfor et ansvar for at skabe efterspørgsel efter bæredygtige produkter og tjenester og fremme en mere bæredygtig livsstil. Det er os der indirekte bestemmer hvad og hvordan virksomheder skal producere. 

Molly's Heart og bæredygtighed
Vi arbejder for at forbedre og påvirke 8 ud af 17 verdensmål. Nedenfor kan du læse hvordan vi hver dag arbejder bevidst med at påvirke verden positivt. 

Alle vores produkter er Fair Trade og socialt ansvarlige. Det betyder, at vi direkte arbejder med verdensmål 1 (afskaf fattigdom) og 2 (udryd sult) og 8 (ordentlige arbejdsforhold). Vi tror på at alle har ret til et værdigt liv. At komme ud af fattigdomscirklen ved at sælge produkter til en fair pris, giver mulighed for et værdigt liv.

Verdensmål 10 (mindre ulighed) arbejder vi også med. Vi tror på at der skal skabes en bedre balance mellem det "rige nord og det fattige syd". Derudover arbejder vi med verdensmål 5 (lighed mellem kønnene) idet de fleste af vores produkter er produceret af kvinder og små kvindelige iværksættere. 

Verdensmål 12 (ansvarligt forbrug) og 13 (fokus på klima) sker gennem vores fokus på genanvendelse af materialer (f.eks. vores messingfigurer, puder, tæpper, smykker m.m.). 

Verdensmål 17 (partnerskab for handling) arbejder vi med på den måde, at vi samarbejde med Fair Trade organisationer og NGO'er. Og vi samarbejder med en lang række danske virksomheder der alle ønsker at bidrage til udviklingen gennem bl.a. socialt ansvarlige firmajulegaver, kundegaver m.m. 

Nytter det? 
Ja det gør, men det er desværre stadig lang vej til vi har realiseret målene (i 2030). Derfor er der brug for os alle. Der er brug for at vi træffer bevidste valg oftere og oftere. At vi taler med hinanden om hvad vi hver især gør. Og at vi taler om hvad der er svært. Jeg taler altid gerne med alle dem, der har interesse, så sig til hvis du har spørgsmål, kommentarer eller bare vil vide mere. 

Kærligst, Birgitte 

 

 

 

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.