Hvordan starter man et nyt marked op, når man endnu ikke kender vejen?

🤷 Hvordan starter man et nyt marked op, når man endnu ikke kender vejen?

🗣️ Man starter med at møde mennesker, der ved mere end én selv. Det er dagen i dag gået med.

Josephine og jeg har haft vores første dag i Nairobi, og den har været både intens, lærerig og meget inspirerende.

🫅 Vi begyndte dagen hos Den Kongelige Danske Ambassade som gav os værdifulde perspektiver på Kenya og på det at opbygge samarbejder med respekt, forståelse og langsigtet blik.

🛳️ Derefter besøgte vi Blue Logistics Group A/S på deres hovedkontor i Kenya, hvor vi fik konkret indsigt i, hvad der skal til for at skabe en ansvarlig og velfungerende varestrøm mellem Kenya og Danmark.

Senere mødtes vi med en klog og ærlig lokal kvinde (Linda Anyango), som gav os indblik i den kenyanske virkelighed, systemet, kulturen og de forhold, vi bør forstå — også det, der ikke altid står skrevet nogen steder. Den type indsigt er uvurderlig.

Samlet set har det været en fantastisk første dag.

Nu ligger Josephine og jeg på sengen, trætte på den gode måde, med hovederne fulde af oplevelser og stor forventning til i morgen.

Glade hilsner fra Nairobi 🌍

PS. Tak fordi du læser med.

 

Tilbage til blog

Indsend en kommentar