Tostan – Dignity for All
Der findes mange fantastiske organisationer, der arbejder for at hjælpe mennesker ud af fattigdom. Én af dem har en helt særlig plads i mit hjerte.
For nogle år siden blev jeg introduceret til Tostan gennem en bekendt. Jeg blev hurtigt dybt fascineret af deres lokalsamfundsdrevne udviklingsmetode, som skaber varige forbedringer i fattige afrikanske samfund. Tostan arbejder ud fra princippet om, at det er lokalsamfundene selv, der skaber forandringerne – sammen. Det sker ved at give både unge og ældre viden om menneskerettigheder, demokrati og praktiske færdigheder som læsning, skrivning og matematik – og meget mere. Med den nye viden og gennem et treårigt udviklingsprogram får de mulighed for at realisere deres drømme for fremtiden.
I dag er jeg frivillig hos Tostan 2-3 dage om måneden og sidder desuden i bestyrelsen.
Hvis du har tid og lyst, vil jeg anbefale dig at se en kort video om en utrolig inspirerende kvinde fra en af de små landsbyer, der har gennemgået uddannelsesprogrammet.
Vil du vide mere om Tostan, eller overvejer du at bidrage, så tøv ikke med at kontakte mig på bfm@tostan.dk eller birgitte@mollyheart.dk.
Kærlig hilsen
Birgitte
PS: På billedet ses Molly Melching (i midten ved siden af mig) der har stiftet Tostan (heraf navnet "Molly's Heart). Resten er hhv. vores danske bestyrelse og ambassadører.