🌍 SOMMERTANKER OM VORES MULIGHEDER FOR AT GØRE VERDEN TIL ET BEDRE STED 🌍

Vi ved det godt, men tænker måske ikke så meget over det. Måske fordi det virker for ”langt væk” eller for uoverskuelige at gøre noget?  

Den globale ubalance mellem den nordlige og sydlige halvkugle er en stor udfordring. Denne ubalance skaber ustabilitet i verden, og mange i det globale syd kæmper for at opretholde værdige liv. Hvis de ikke kan leve værdige liv, er alternativet ofte at flygte mod nord. Banke på vores Europæiske dør.

Vi er nødt til at stabilisere verden og skabe en mere BÆREDYGTIG FREMTID. En bæredygtig fremtid er både en social bæredygtig og en miljømæssig bæredygtig fremtid. Det hænger uløselig sammen. De to vigtigste greb til at skabe en bæredygtig verden i balance, er i min optik er gennem SOCIALT ANSVARLIG HANDEL og IMPACT-INVESTERINGER. Socialt ansvarlig handel med udviklingslande og impact-investeringer driver bæredygtig udvikling og bidrager til at skabe bedre balance og værdige liv for alle.

Hvordan virker impact-investeringer?

Impact-investeringer spiller en afgørende rolle i at stabilisere globale uligheder. Ved at kanalisere kapital mod initiativer, der skaber sociale og miljømæssige positive resultater (impact) sammen med finansielle afkast, kan vi skabe værdige liv og fremme en mere bæredygtig fremtid. Ansvarligheden for at drive forandring hviler på os alle – mig, dig, virksomheder, pensionskasser, banker, kapitalfonde og politikerne.

Social bæredygtighed: Investeringer i uddannelse, sundhed og infrastruktur (energi, vand, renovation) forbedrer levestandarden markant i udviklingsregioner.

Miljømæssig bæredygtighed: Finansiering af grønne teknologier og bæredygtige praksisser hjælper med at bekæmpe klimaforandringer, sikrer fødevarer til alle og bevarer vores planet for fremtidige generationer.

Økonomisk vækst: Støtte til lokale virksomheder og iværksættere stimulerer økonomisk aktivitet og jobskabelse, hvilket reducerer fattigdom og ulighed.

💡Så hvad gør vi?

ENGAGER DIG I SOCIALT ANSVARLIG HANDEL: Støt produkter og virksomheder, der overholder fair trade-principper, kun på den måde kan vi bryde fattigdomscirklen, som mange fastholdes i.

VÆR AKTIV I DINE VALG AF INVESTERINGER (f.eks. gennem pensionsopsparinger). Vælg at dit pensionsselskab investerer dine penge der prioriterer sociale og miljømæssige afkast. Og hvis du selv investerer så, så undersøg hvilke muligheder du har får at investere for DOBBELT AFKAST (positive effekter og økonomisk afkast).

🌟 Mit håb er, at vi i de kommende år bliver mere og mere bevidste om hvordan vi rent faktisk alle gennem impact-investeringer og socialt ansvarlig handel kan være med til at drive meningsfuld forandring og skabe en verden, hvor alle har mulighed for at leve et værdigt liv.

 

Kærligst, Birgitte 🌍

#ImpactInvesting #SocialResponsibility #GlobalEquality #SustainableDevelopment #FairTrade #MollysHeart

Back to blog

1 comment

Hej Birgitte
Det er er bare for fedt. Fortsæt med det.

Ulrik

Leave a comment